Der blev kørt 2. afdeling af ROK Cup i Korsør, og vi måtte tage til takke med endnu en 2. plads i sæsonen. Det var en meget op og ned weekend, og vi manglede generelt noget fart til at kunne kæmpe med om 1. pladsen. Det store problem var dog starterne, da vi stadig ikke har helt fod på maskinen, så det kostede specielt i Heat 2 da motoren druknede og André røg ned som sidste mand. Han fik dog gang i motoren igen og kørte sig op på en 4. plads. Til finalen starter han derfor 4'er, og da 2. pladsen ikke kommer afsted bliver hele rækken hængt til tørre af feltet til højre. André var derfra 6'er, men kører sig hele vejen op på en 2. plads. Det er et godt resultat når man tænker på omstændighederne, men vi vil dog gerne nå pladsen højere - det bliver dog ikke uden kamp, da et par af feltets kørere er mere erfarne med maskinen end vi er. Som sædvanlig et tak til mekaniker John, AF Competition og familie og venner for støtten.